Generelt om uddannelseslæger
Uddannelseslæger er læger, som er færdige på universitetet og enten som er ansat som led i videreuddannelsen til at blive praktiserende læge eller er i sin kliniske basisuddannelse (KBU), som alle læger skal.
Uddannelseslægen arbejder tæt sammen med de faste læger i lægehuset, der står som garant for at det sundhedsfaglige arbejde er korrekt.
I forbindelse med uddannelsesforløbet kan konsultationerne blive optaget til senere gennemgang – men kun ved accept fra patienten.
Om de forskellige slags uddannelseslæger
Klinisk Basisuddannelse (KBU-læge):
Lægen har 6 måneders erfaring fra en sygehusafdeling og har så 6 måneders ansættelse i almen praksis. Langt de fleste læger kommer omkring en almen praksis i deres KBU, også dem der gerne vil være læger andre steder i sundhedsvæsenet.
Introduktionslæge (introlæge):
Lægen har afsluttet sin KBU og overvejer nu, om de specialet almen medicin (alment praktiserende læge) er noget for dem. Introlæger er ansat i 6 måneder (12 måneder, hvis de ikke har haft KBU i almen praksis).
Hoveduddannelseslæge (HU-læge):
En HU-læge har besluttet sig for, at de gerne vil være speciallæger i almen medicin - altså alment praktiserende læge. Hoveduddannelsen i almen medicin varer 4,5 år.
Det første år (fase 1) er lægen ansat i almen praksis. Dernæst er lægen ansat 2 år på sygehuset i forskellige specialer, men kommer stadig tilbage til praksis ca. én dag om måneden (returlæge).
Dernæst er lægen ansat et halvt år i samme praksis som i starten af hoveduddannelsen (fase 2).
Det sidste år af hoveduddannelsen (fase 3) er lægen ansat i en ny praksis.
Derefter er lægen færdiguddannet speciallæge i almen medicin og kan arbejde som alment praktiserende læge.
